Zur Navigation | Zum Inhalt

Anmeldercitater

... Jeg tror aldrig, der er blevet grinet så meget under et af vores kulturarrangementer ... (Jeanne vH Grønbæk om Fortælleshow)

FVCML0208 10
Herligt provokerende

Avis"Begavet, morsom og herligt provokerende satire..." Med udgivelsen af SPIN ramte Per Helge Sørensen plet hos anmelderne på de store dagblade.

 

Politiken logo

 

"SPIN [rammer] ikke bare plet som spændingsroman og samtidsfabel, men også som højaktuel kommentar til den måde, hvorpå enkeltpersoner pludselig bliver centrum i nyhedsindustriens kværn.  ... SPIN er en elementært spændende roman om den politiske kultur ... men også et portræt af unge veluddannede karrieremænd. ... Med 'Spin' er [Per Helge Sørensen] tilbage med en fermt komponeret roman, der uden et eneste overflødigt ord zoomer nådesløst ind på alle de mekanismer, som har gjort spin til en succes og levevej for horderne af kyniske symbolanalytikere."

- Jes Stein Pedersen, Politiken

Information logo

 

"SPIN er en spændingsroman om spillet mellem reklamebureauer, pr, spin-orienterede ministerier og safthungrende nyhedsredaktioner, og det kunne godt lyde irriterende, hvis det ikke var gjort ordentligt. Men det er det. ... Det er enormt morsomt og enormt præcist. Og når det er overfladisk, er det fordi det er en analyse af et liv, der kun tror på overflader."

- Lotte Folke Kaarsholm, Information

Jyllands Posten logo

 

"Spin er en begavet, morsom og herligt provokerende satire om det manipulerede samfund."

- Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

Berlingske logo

 

"Læs den for dens samfundskritik, på lige linje med Hanne Vibeke Holsts Kronprinsessen."

- Mai Misfeldt , Berlingske Tidende

Magisterbladet logo

"... Per Helge Sørensen ... skriver som en dansk Tom Wolfe om forfængelighedens bål, der brænder lystigt i magtens korridorer ..."

- Magisterbladet

 

"... en velfortalt og svimlende rejse gennem en genkendelig men absurd virkelighed. ... Virkelig morsomt på den onde måde ... "

- Kurt Westh Nielsen, Ingeniøren